Molly

Molly er den, der altid sørger for at samle alle Koblingerne til enhyggelig aften, og hun bager også gerne en kage. Hun lever lidt i sin egen verden, og kan godt lide at tænke længe over tingene. Hvis det hele går lidt for hurtigt, stiller hun sig på Dr. Louises Station og får ro på kroppen med lidt lokomotiv-yoga. Som den eneste af de seks Koblinger kan Molly køre med passagerer inden i sig, og hun elsker at køre ture på Havnebanen og lytte til de mange spændende historier, der bliver fortalt.